EbeltoftS.net lukker ned
Det er med beklagelse, at vi må meddele, at EbeltoftS.net lukker ned med virkning fra 30.april dette år.
Begrundelsen stod i den årlige opkrævning som derfor var på 0 kr, som vi sendte ud i februar, og på vores hjemmeside, og Facebook.
Beslutningen om lukning blev der stemt for med stort flertal på vores ordinære generalforsamling torsdag den 27. februar, og endelig igennem på vores ekstraordinære generalforsamling den 25.marts.
Referaterne ligger selvfølgelig på hjemmesiden, under menu-punktet ”om” hvis du vil læse dem.
Mangel på frivillige teknikere
Gennem årene har vi med fælles kræfter arbejdet for at levere en stabil og særdeles prisvenlig internetforbindelse. Dette har kun været muligt takket være en meget engageret gruppe af frivillige, som har stået for drift, vedligehold og support.
Desværre har det i længere tid været svært at rekruttere nye frivillige til at tage over på den tekniske front, og de nuværende kræfter har ikke længere mulighed for at fortsætte arbejdet. Trods flere opfordringer har vi ikke haft held med at finde den nødvendige opbakning til at sikre foreningens fortsatte drift.
Til gengæld er det i dag muligt at få bredbånd alle steder, hvad enten det er via fiber, coax eller trådløst via 4G eller 5G.
Tak til Thomas Helligsøe
Det er med stor sorg, at vores netbygger, tekniker, bestyrelsesmedlem og ildsjæl for foreningen, Thomas Helligsø er gået bort.
For bestyrelsen var Thomas ydermere en kær ven, som vi savner dybt.
Thomas har været en bærende kraft i foreningen næsten fra starten og helt til det sidste. Thomas stod bag den tekniske opsætning af sendere, knudepunkter og ikke mindst den komplekse software, der holdt det hele kørende. Med sin tekniske snilde og utrættelige indsats sørgede han for, at forbindelsen virkede.
Vi skylder Thomas, en stor tak for hans kæmpe engagement i foreningen.
Æret være hans minde.
. Grejet er modtagerantennen som sidder udenfor, og strømforsyningen til den. Er du som bruger ude at stand til selv at pille grejet ned, så vær sød at skrive til os på support@ebelnet.dk med brugernummer/adresse, så giver vi besked om hvornår vi er i området (efter den 30.april, selvfølgelig).
Vi er blevet spurgt af mange om forslag til netudbydere, som ikke er for dyre, og har samlet forskellige links herunder til en hjælp.
Fritids.net og GrenaaS.net er vi i kontakt med.
Fritidsnet: http://www.fritidsnet.dk/ebeltoft
- Fritidsnet sælger 5G net til kr. 219,- om måneden. Det er uden begrænsning som man ellers ser hos mange andre der sælger 5G net. Routeren som man låner af dem, er meget let at sætte op, og hvis man ikke laver om på kodeordet, kan de "fjernstyre/kontrollere" om der skulle være noget galt.
GrenaaS.net: https://grenaas.net
GrenaaS.net – sælger 4G og 5G net til kr. 160,-/md. med ubegrænset data. Routeren man låner er mobil med batteri og let at bruge. Med den i lommen har man internet hvor man færdes. Ønskes en stationær 4G eller 5G router kan det tilkøbes billigt. Den sendes klargjort og fjernsupport ydes.
Ebeltoft Antenneforening: https://www.ebaf.dk/#internet
Bor du et sted hvor Ebeltoft Antenneforening har coaxkabel, kan de levere net (og tv, hvis det skal være)
Diverse muligheder inklusive fiber: https://tjekbredbaand.dk
OBS! Vær opmærksom på om prisen er en opstartspris som kun varer mellem 3 og 6 mdr. hvis den virker billig.
Tjek dit net: https://tjekditnet.dk
her kan du tjekke hvad der er af muligheder for at få internet på din adresse.
Vi håber du finder en netudbyder som kan indfri det behov du har for net.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for EbeltoftS.net
Mandag den 3.marts 2025
Vi indkalder til ekstraordinær generalforsamling:
tirsdag den 25. marts 2025 klokken 20.30
Sted: Den store sal i Aktivitetshuset, Nørrealle 4, Ebeltoft.
Tryk her for at læse mere.
Mandag den 3.februar 2025
Vi indkalder til vor årlige ordinære generalforsamling
torsdag den 27. februar 2025 klokken 20.00
Sted: Den lille sal i Aktivitetshuset, Nørrealle 4, Ebeltoft.
Tryk her for at læse dagsorden og vedtægter vedrørende foreningens generalforsamling.
-Eller kig under linket "nyheder" i menu´en.
OBS! Det er vigtigt at du kigger i år, da der foreligger et forslag fra Bestyrelsen om at opløse EbeltoftS.net
Det hænger direkte sammen med, at der ikke er kommet medlemsopkrævninger.
Vi har med stort vemod taget afsked med vores kasserer Arne, som samvittighedsfuldt har passet vore medlemskonti, taget hånd om diverse forespørgsler og sørget for at foreningens økonomi har været til ug-kryds og slange.
Arne tog også initiativ til at være den dedikerede drivkraft i at få foreningen flyttet over på et nyt regnskabsprogram, en til tider krævende udfordring som er klaret i aldeles fin stil.
Bestyrelsen vil gerne takke Arne for den store indsats.
Foreningen har fået en bogholder som tager sig af det mere økonomisk praktiske (regnskabsprogram og betalinger), og formanden prøver at holde trit med besvarelse af diverse forspørgsler o.l.
Mange venlige hilsener
Bestyrelsen
Skovkanten 3, 8400 Ebeltoft